Kreative Babysittere

november 9, 2006 af Rasmus Schmiegelow

sitterscity.jpg

Så lige at man i New York kan bestille særligt kreative babysittere – har lille Emma behov for en sanger, danser eller maler, så klarer Sitters in the City det. Det lyder som et skønt koncept – håber at det kommer til Danmark.

Børne brunch, underholdning og bazar

oktober 11, 2006 af Rasmus Schmiegelow

HUSET er med kids, brunch & play klar med et nyt koncept til de københavnske børnefamilier – frem til 10. december kan børn og deres familie og venner slappe af i Huset med en børnevenlig brunchbuffet og musikalsk underholdning for børn i alle aldre.

kids_brunch_and_play.jpg

Se programmet – Moussa Diallo på søndag (d. 15/10) er en rigtig god mulighed for hygge og super underholdning. 260525967_1623088fe5_o.jpg

Sutter og sutteflasker

oktober 10, 2006 af Rasmus Schmiegelow

Narresutter og sutter til sutteflasker er enten fremstillet af naturgummi (latex) eller silikone. Man kan ikke ud fra miljø- og sundhedssyn sige, at det ene ikke bedre end det andet.

525_s.jpg

Sutteflasker af plast er typisk lavet af polycarbonat (selve flasken) og polypropylen (skruelåg, håndtag mv.). Når polycarbonat-plasten bliver slidt, frigiver den små mængder Bisphenol A. Bisphenol A anses for at have hormonforstyrrende effekter.

Danmarks Fødevareforskning mener ikke, at der er grund til bekymring over en eventuel afsmitning af Bisphenol A fra sutteflasker, da indholdet ligger under de tilladte grænseværdier. Slidte/uklare flasker af polycarbonatplast bør dog kasseres.

Plastflasker kan også være påtrykt med farvestrålende motiver. Disse motiver kan være fremstillet af PVC. PVC bør undgås da det belaster miljøet, når det bliver til affald. Desuden kan PVC være blødgjort med phthalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Løsningen er vist bare at få lavet nogle super cool og økologiske sutter og flasker uden alt muligt snavs.

På mærkerne for dig og din baby

oktober 10, 2006 af Rasmus Schmiegelow

Miljømærkesekretariatet sætter i denne uge fokus på miljømærkerne overfor gravide og småbørnsforældre med kampagnen På mærkerne for dig og din baby.

kampagnehjertefrit.JPG

Kampagnen vil sætte yderligere fokus på miljømærkerne (Blomsten og Svanen) og gøre opmærksom på, at når du køber ind til din baby, gør miljømærkerne det nemt at vælge. Samtidig skal kampagnen sikre, at flere får mulighed for at købe et bredt sortiment af miljømærkede produkter.

Indien forbyder børnearbejdere

oktober 10, 2006 af Rasmus Schmiegelow

En ny lov i Indien forbyder børn under 14 år at arbejde i en lang række servicefag. Loven er et led i regeringens forsøg på at dæmme op for børnearbejde, og bryder man den, risikerer man op til to års fængsel.

image_33-w9q4_3.jpgRegeringen oplyser, at 255.000 børn vil blive påvirket af loven. Men det tal reelle tal er nok nærmere 20 millioner børn.

Men de skal dog ikke regne med rent faktisk at blive påvirket. Siden 1986 har Indien haft et forbud mod, at børn arbejder i farlige fag. Det har dog ikke stoppet brugen af millioner af børn som arbejdskraft på fabrikker, tæppevæverier og så videre.

Børnehaver for eliten

oktober 6, 2006 af Rasmus Schmiegelow

De private børnehaver har hidtil været underlagt kommunale betingelser med loft over forældrebidraget, men 1. oktober trådte en ny lov i kraft, som fjerner loftet, hvilket kan føre til flere luksusbørnehaver.
images.jpeg
Skal vi alligevel deles i et 1. og et 2. hold, kan vi da ligeså godt starte tidligt, eller hvad mener du?

Alle forældre ønsker vel de bedste forhold for deres børn, men skal det også være afhængigt af pengepungen – lad mig høre jeres mening

Gode produktvalg til baby

oktober 6, 2006 af Rasmus Schmiegelow

logo.gif

Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har screenet markedet for babyolie og zinksalve til baby og fandt 17 produkter uden stoffer, der kan belaste miljø og sundhed – se listen her – det gælder jo om at passe på de kære små :-)

Legens Dag forvandler Nytorv til byggelegeplads

oktober 6, 2006 af Rasmus Schmiegelow

Nytorv i det indre København forvandles til en spændende byggelegeplads med alt, hvad barnlige hjerter kan begære, når Legens Dag afholdes lige inden efterårsferien fredag og lørdag den 13. og 14. oktober fra kl. 10.00.  Dansk Legeplads Selskab står bag arrangementet.

Giftigt plasttryk gør din baby syg

oktober 6, 2006 af Rasmus Schmiegelow

De plasttryk, der pynter på bodystockings til babyer, indeholder sundhedsskadelige kemikalier, viser en netop offentliggjort test fra Forbrugerrådet.

bodystocking1.jpg

I en laboratorietest af 16 populære bodystockings har hver fjerde dragt vist sig at indeholde tryk med hormonforstyrrende plastikblødgørere – de såkaldte ftalater. Testen har også afsløret andre skadelige kemikalier som formaldehyd og triclosan i babytøjet.