Archive for the ‘Sundhed’ Category

Sutter og sutteflasker

oktober 10, 2006

Narresutter og sutter til sutteflasker er enten fremstillet af naturgummi (latex) eller silikone. Man kan ikke ud fra miljø- og sundhedssyn sige, at det ene ikke bedre end det andet.

525_s.jpg

Sutteflasker af plast er typisk lavet af polycarbonat (selve flasken) og polypropylen (skruelåg, håndtag mv.). Når polycarbonat-plasten bliver slidt, frigiver den små mængder Bisphenol A. Bisphenol A anses for at have hormonforstyrrende effekter.

Danmarks Fødevareforskning mener ikke, at der er grund til bekymring over en eventuel afsmitning af Bisphenol A fra sutteflasker, da indholdet ligger under de tilladte grænseværdier. Slidte/uklare flasker af polycarbonatplast bør dog kasseres.

Plastflasker kan også være påtrykt med farvestrålende motiver. Disse motiver kan være fremstillet af PVC. PVC bør undgås da det belaster miljøet, når det bliver til affald. Desuden kan PVC være blødgjort med phthalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Løsningen er vist bare at få lavet nogle super cool og økologiske sutter og flasker uden alt muligt snavs.

På mærkerne for dig og din baby

oktober 10, 2006

Miljømærkesekretariatet sætter i denne uge fokus på miljømærkerne overfor gravide og småbørnsforældre med kampagnen På mærkerne for dig og din baby.

kampagnehjertefrit.JPG

Kampagnen vil sætte yderligere fokus på miljømærkerne (Blomsten og Svanen) og gøre opmærksom på, at når du køber ind til din baby, gør miljømærkerne det nemt at vælge. Samtidig skal kampagnen sikre, at flere får mulighed for at købe et bredt sortiment af miljømærkede produkter.

Gode produktvalg til baby

oktober 6, 2006

logo.gif

Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har screenet markedet for babyolie og zinksalve til baby og fandt 17 produkter uden stoffer, der kan belaste miljø og sundhed – se listen her – det gælder jo om at passe på de kære små :-)

Giftigt plasttryk gør din baby syg

oktober 6, 2006

De plasttryk, der pynter på bodystockings til babyer, indeholder sundhedsskadelige kemikalier, viser en netop offentliggjort test fra Forbrugerrådet.

bodystocking1.jpg

I en laboratorietest af 16 populære bodystockings har hver fjerde dragt vist sig at indeholde tryk med hormonforstyrrende plastikblødgørere – de såkaldte ftalater. Testen har også afsløret andre skadelige kemikalier som formaldehyd og triclosan i babytøjet.